Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/ilikenicethings.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/ilikenicethings.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Month: december 2015

Om at blive mor

I maj 2015 blev jeg mor for første gang. Jeg gik en del over termin, så fødslen blev sat i gang, men ellers forløb den uden problemer. Jeg vil ikke sige at jeg nød at være i fødsel, men det hører jo ligesom med til det der med at blive mor.

Det er en kæmpe oplevelse at blive mor. Ingen tvivl om det. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg havde forventet, men jeg ved at det ikke var sådan.

Vi kom hjem fra hospitalet da vores datter var tre dage gammel. Vi stod der i vores rækkehus med en tre dage gammel baby, en hund der var meget interesseret i det nye familiemedlem og en hel ny tilværelse foran os. Den første tid husker jeg kun i små flash: tudeturer, ammeudfordringer, bleskift, glæde, stolthed, den første tur med barnevognen, den første tur ud af huset og så en masse søde mennesker der kom forbi for at se vores lille vidunder.

Jeg skulle også vænne mig til at være nogens mor. Selvom jeg altid gerne har ville have børn på et tidspunkt, var (er) det mærkeligt at jeg nu var berettiget til den titel. Det første lange stykke tid, gik jeg lidt og ventede på at vores datters rigtige forældre kom for at hente hende og at vi kun havde hende til låns. Men der kom aldrig nogen og hun er vores, helt ud til næsetippen.

Mange beretninger om at blive mor fortæller om, hvordan man knuselsker sit barn fra første øjekast. Jeg ved ikke om jeg bevæger mig ind på lidt farlig territorie her, men sådan havde jeg det slet ikke. Det var ikke fordi jeg ikke elskede hende, men der gik noget tid før det rigtig gik op for mig og jeg kunne mærke det helt ind. Jeg er typen, der lige skal se folk an før jeg stoler på dem og holder af dem – åbenbart også selvom det var mit eget kød og blod. Jeg ved ikke hvornår det vendte, måske da det virkelig gik op for mig at hun ville blive for altid og jeg ikke ville miste hende, måske kom det bare lige så stille, men nu er jeg ikke i tvivl. Hun er den skønneste lille pige og jeg føler mig så heldig over at hun er min datter.