Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/ilikenicethings.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/ilikenicethings.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Uncategorized

Institutionsfamilien

Vores liv har taget en drejning! Vi er blevet en del af en ny gruppe – vi er blevet en institutionsfamilie. Vi skal have vores liv til at passe med at vores datter skal afleveres og hentes i vuggestuen. Og helst så hun ikke er der mere end 8 timer ad gangen. Det kræver koordination og arbejde om aftnen. Det har sat gang i tanker om deltid, er det sådan her vore liv skal være osv. Får man børn for at andre skal passe dem? Hvorfor er samfundet indrettet sådan at det letteste og mest naturlige er at børnene er i institution om dagen?

Misforstå mig ikke. Jeg er rigtig glad for at være kommet tilbage på arbejde og få lidt andet input end babysnak og jeg synes bestemt også at det er nogle rigtig søde pædagoger jeg afleverer mit barn til hver morgen. 

Men nu er det sådan at vores datter absolut ikke er tilfreds når vi afleverer hende om morgenen. Hun er stadig ved at blive kørt ordenligt ind, så alt er stadig nyt for os alle, men ikke desto mindre virker det bare ikke naturligt som forælder, at man skal forlade sit ulykkelige barn – heller ikke selvom jeg godt ved at der kun går et par minutter og så er hun i fuld gang med at lege med de andre børn og har glemt alt om mig.

Men nu er vi her og vi er en del af en hverdag med to fuldtidsjob og et familieliv der skal hænge sammen – velkommen til og held og lykke med det.

Peter Plys

Alle kender nok Peter Plys. Han er en sød bjørn, det elsker honning. Men han er også en meget klog bjørn. Jeg er vild med de bøger der er skrevet med hans ord om psykologi, filosofi og ledelse. Det giver bare en sjov forståelse af svære emner. Derudover er der nogle rigtig gode citater som jeg ynder at bruge når jeg en sjælden gang imellem skal holde tale. Andre citater er bare hyggelige :)

img_0185.jpeg

Vissevasse

‘I like nice things’ og jeg er faldet pladask for Vissevasses billeder.

Vi har anskaffet en del af dem. Blandt andet har vi købt disse her, der hænger over vores trappe til første sal

img_1875.jpeg
De repræsenterer forskellige steder vi hver især har boet og fordi jeg kommet fra Sjælland og min kæreste kommer fra Jylland, synes vi at Storebæltsbroen kunne symbolisere vores forbindelse.

Disse vågner vi nu op til hver morgen:

img_1877.jpeg

Ja – jeg synes bare de er pæne :)

Den første flyvetur som familie

I december måned, da vores datter (Victoria) var 7 måneder, rejste vi til Fuerteventura som er en af de kanariske øer. Vi vidste ikke hvad vi ville til nytår og derfor valgte vi at rejse sydpå for at få lidt sol og varme. At valget faldt lige netop på Fuerteventura, var lidt tilfældigt. Men flyveturen skulle ikke være alt for lang, da det var første gang vi rejste med vores datter og lige skulle se hvordan hun tog det. Derudover skulle der være varmt, men ikke for varmt og så skulle vi bo på et hotel med all inclusive.

Vi fik lavet pas så alle var opdaterede og så kom dagen hvor vi skulle afsted. Vi valgte at tage en klapvogn med i stedet for en barnevogn, da den er lidt mere smidig at komme rundt med. Vi har anskaffet os en der kan laves til barnevogn, så der stadig kunne soves middagslure.

Aftnen før have vi booket en airshell så vi kunne have den med på flyet som indchekket ’stor bagage’. Desuden fandt vi ud af på lufthavnens hjemmeside at man godt må have en flaske modermælkserstatning med igennem security, selvom der er mere en 100ml i. De skal bare i samme slags klare pose og så kan det være at man bliver bedt om at smage på det for at bevise at det ikke er noget farligt.

Da alt var tjekket ind i lufthavnen gik det mod security. Vi havde Victoria i en bæresele og det kan absolut anbefales at have sådan en med. Ellers kan man godt blive lidt tung i armene af at slæbe rundt på omkring 9 kg indtil boarding.

Ombord på flyet og en 5-timers flyvetur ventede foran os. Vi var noget spændte. Vi havde to sæder, så Victoria skulle sidde hos os. Det er åbenbart kun på de længere ture at man får et lille net til babyerne, så de kan ligge der. Lidt ærgerligt da vi har en datter, der ikke bryder sig om at sove på armen, men helst vil ligge selv.

Turen gik over alt forventning. Hun sov en times tid og flypersonalet var meget venlige til at hjælpe med at varme flasker.

Puslefaciliteterne på sådan et fly, er jo ikke som derhjemme. På nogle af toiletterne er der en pusleplade, men I kan nok godt forestille Jer, hvor meget plads på de der små toiletterne, når også skal være en pusleplade slået ned. Men på 5 timer, er det altså nødvendigt med en ren ble.

Nå, men fremme på hotellet fik vi set på stedet og indrettet os på værelset. Victoria havde en alder, hvor hun var begyndt at spise rigtig mad, men stadig fik flaske et par gange om dagen og ikke bare kunne få hvad som helst og så spise sig mæt. Vi havde derfor grødpulver med hjemmefra og brugte det, så hun blev helt mæt.

Vi fandt ud af at når man rejser med et lille barn, og tager på all inclusive, kan det være en god idé at tjekke hvornår restauranterne har åbent. Morgenmadsrestauranten på vores hotel åbnede fx først kl. 8.00 og det kan godt være lidt sent først at få morgenmad der. Heldigvis valgte Victoria lige præcis id en uge at sove længe hver dag, så det blev aldrig noget stort problem. Derudover havde vi jo både grødpulver og flasker til at holde hende hen med, hvis det gik helt galt. Det samme gjorde sig gældende for aftensmaden, der først var tilgængelig fra kl. 18.30. Også lige sent nok til en pige på 7 måneder.

Alt i alt havde vi en super god ferie og det kan absolut anbefales at tage af sted som familie.